Danmark er et af de mest modne lande, når det gælder GRC-software.
Og der har været mange stærke softwareudbydere på området i en årrække i Danmark.
Tre af dem er RISMA Systems, Wired Relations og ComplyCloud, som blev opkøbt af kapitalfonden Triple Private Equity denne sommer. Målet er at samle alle kræfter i én integreret GRC-løsning og på den måde få de muskler, der skal til for at vækste og lokalisere deres services på andre markeder:
"Alle tre virksomheder har stor erfaring med, hvad der fungerer i Danmark. Vi kan bruge den standard til at modne markederne i Norden - og i sidste ende Europa. Vi vil selvfølgelig fortsætte med at modne det danske marked og processerne i danske organisationer, men takket være denne fusion kan vi også gøre en forskel i andre nordiske lande - og gøre en forskel for samfundet," siger founder af RISMA Systems, Lars Nybroe Munksgaard.

Lars Nybroe Munksgaard, Anders Linemann, som er co-founder af Wired Relations, og Martin Folke Vasehus, som er founder af ComplyCloud, vil spille en stor rolle i den nye virksomhed.
Derfor har nuværende og fremtidige kunder også en garanti for, at styrkerne i hver virksomhed vil blive ført videre:
"ComplyCloud kommer fra en stærk juridisk position, Wired Relations har en stærk baggrund inden for databeskyttelse og informationssikkerhed, og RISMA kommer med en styrke inden for enterprise risk management. Ved at bringe disse kræfter sammen kan vi tilbyde en integreret GRC-løsning, som har stor gennemslagskraft på markedet," siger Anders Linemann, co-founder af Wired Relations.
Compliance som en del af virksomhedskulturen
Brugervenlighed er en af grundene til, at det danske marked er modent på GRC. Det gælder også for RISMA Systems, Wired Relations og ComplyCloud.
Produktudviklingsprocessen for deres nye integrerede GRC-løsning er allerede i gang - og de første byggesten er lagt. De tre virksomheder trækker nemlig på erfaringer, der har skabt dokumenteret værdi. Bl.a. ved at have målt en kundetilfredshed og -loyalitet (NPS) på over 80 på en skala, hvor 70-100 ligger i kategorien Verdensklasse:
"Vi ved fra tracking, at de mest compliant - og glade - kunder har en integreret GRC-software. Det vil sige en software, som alle i virksomheden kan bruge, og hvor de kan finde alt. Selv hvis de bare skal finde en politik, skal de kunne finde den i en compliance-software - ikke på intranettet," siger Anders Linemann og fortsætter:
"Compliance bør ikke være en subkultur, der tilhører en afdeling eller en medarbejder, især ikke fordi medarbejdere inden for compliance og infosec ofte skifter job. Så tager de al deres viden med sig. Og dét gør virksomheden skrøbelig og ineffektiv. Compliance bør være en del af hele virksomhedskulturen, hvor det er en daglig vane for alle medarbejdere at bruge en compliancesoftware."

Alle skal have råd til klarhed
Det handler ikke kun om at lave software med tanke på slutbrugeren, men også med på tanke et marked, der bliver mere og mere komplekst.
Der er mange regler, som virksomhederne skal overholde - og der kommer hele tiden nye til. Alene sidste år trådte både AI-forordningen og NIS2-direktivet i kraft i EU.
Selvom kravene til compliance bliver strengere, følger overskueligheden ikke med for dem, der skal overholde dem. Ifølge Martin Folke Vasehus, founder af ComplyCloud, skaber dette et hold A og et hold B blandt virksomhederne:
"Lige nu er mange virksomheder ude af stand til at overholde loven, fordi der mangler klarhed. Derfor ser vi en opdelt verden med folk, der har råd til at betale for klarhed, og folk, der ikke har. Det skaber først og fremmest udfordringer i en verden, der føles usikker og stiller stadig større krav til din evne til at dokumentere din troværdighed. Det svækker også virksomhedernes selvsikkerhed i og tro på, at de kan opfylde deres compliance-forpligtelser. Vi stifter denne virksomhed for at fylde det gap ud," siger Martin Folke Vasehus, founder af ComplyCloud.

“Denne virksomhed” vil afsløre sit navn i begyndelsen af 2026, men én ting er officiel nu:
Målet er at opbygge og tilbyde en GRC-proces til organisationer, der gør det nemt og klart for dem at tilpasse sig nye regler og optimere på en måde, der forhindrer dem i at skulle gøre det samme arbejde to gange:
"Jeg har været i branchen i mange år, og jeg ved, at ting tager tid. Men når vi kigger tilbage om 3-4 år, kan vi forhåbentlig se, at vi har gjort dén forskel," siger Lars Nybroe Munksgaard.
.png)
Ny nordisk GRC-løsning gør compliance til en strategisk fordel for virksomheder
Vil du have mere baggrundsviden om vores fusion med RISMA Systems og Wired Relations?
Læs mere

.png)
