NEW: Gratis løsning til AI-compliance. Skriv dig op nu for at få tidlig adgang

I kølvandet på EU's AI Act: Derfor bør lovgivning og transparens gå hånd i hånd

Før vi kaster os hovedløst over EU’s AI Act, foreslår jeg, at vi alle reflekterer over betydningen af ‘gennemsigtighed’ i en mere bred kontekst end i teknisk forstand:

 

AI-forordningen er – ligesom GDPR, NIS2 og lignende – lavet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed, retssikkerhed og grundlæggende rettigheder for enkeltpersoner og organisationer.

 

Jeg tror dog ikke, at vi nogensinde vil høste fordelene ved regulering, hvis vores statsledere og lovgivere ikke udviser præcis disse dyder.

 

Efter min mening er gennemsigtighed en forudsætning for tillid. Og tillid er en forudsætning for et velfungerende demokratisk samfund. Derfor bør vi bruge EU’s AI-forordning som en katalysator for at diskutere nødvendigheden af gennemsigtighed.

Tilliden til demokratiske institutioner styrtdykker

EU-borgerne mister tilliden til de europæiske regeringer og institutioner år efter år. Ifølge Eurofund stoler EU-borgerne i gennemsnit mere på nyhedsmedierne end på deres regeringer.

 

De dokumenterede eksempler på den faldende tillid er mange (og bekymrende), men her er et udpluk:

  • EU-borgernes tillid til deres nationale regeringer er faldet med 24,5% fra 2020 til 2022 ifølge en undersøgelse fra Eurofund.
  • 61% af danske advokater mener, at retssikkerheden er faldet i løbet af det seneste år, viser en ny undersøgelse foretaget af Advokatsamfundet om status for retssikkerhed og retsstatsprincipper i Danmark.
  • 47,8% ser det som sandsynligt, at en højtstående politisk embedsmand vil gøre nogen en politisk tjeneste ‘i bytte’ for udsigten til et velbetalt job i den private sektor. Det viser en undersøgelse foretaget af OECD kaldet Trust in government.

 

Humlen i det hele er at forbinde tillid og demokrati. For hér er det veldokumenteret, at tillid er altafgørende for et velfungerende demokrati.

 

Faktisk viser en britisk undersøgelse, at mere end 30% mener, at faldende tillid er den største trussel mod demokratiet.

 

Eller sat på spidsen:

 

Ingen tillid betyder intet demokrati.

Eksemplerne på politisk ansvarlighed og gennemsigtighed er en mangelvare

Jeg læste en kommentar i en dansk avis om den politiske håndtering af Lars Findsen-sagen. I denne kommentar ramte Martin Lavesen og Andrew Hjuler Crichton, henholdsvis formand og generalsekretær i Advokatsamfundet, hovedet på sømmet:

 

Midlet til at overvinde mistillid er i stedet gennemsigtighed.

 

Som en stærk tilhænger af #transparencyfirst kunne jeg ikke være mere enig.

 

Men desværre er det svært at finde eksempler på politisk lederskab, der praktiserer netop dét. Gennemsigtighed, altså.

 

Det gælder uanset politisk overbevisning.

 

I Danmark viser eksemplerne på politisk lederskab det modsatte.

 

Bare for at nævne ét af dem:

 

Den politiske håndtering af sagen med den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er det ‘perfekte’ eksempel på, hvordan man IKKE udviser transparens, retssikkerhed og ansvarlighed.

 

Det bliver for anstrengende for mig (og for dig) at opsummere sagen, så jeg vil hellere henvise til denne artikel i The Guardian som baggrundsviden.

 

Vi spoler frem til oktober og november 2023, hvor den danske rigsadvokat frafaldt alle anklager mod både Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen.

 

Mange politiske partier – sammen med ikke-politiske interessenter såsom Advokatsamfundet – gik stærkt ind for en komplet gennemsigtig undersøgelse af den politiske involvering i sagen. Begrundelsen for dét var sund og solid.

 

Det er klart, at vi har brug for svar og gennemsigtighed, når regeringen tillader omfattende overvågning og aflytning af en person, som var kendt for at være en kritiker af flere centrale personer i regeringen.

 

Alligevel ender det hele i, ja, intet andet end en charade, hvor man skubber ansvaret rundt og lukker sagen ned for offentligheden.

 

Og desværre besluttede et snævert flertal i Folketinget en begrænset og smalspektret undersøgelse, der ikke inkluderer den politiske involvering. Igen var politisk integritet sat (billigt) til salg for at få indflydelse.

 

Så i stedet for at udvise gennemsigtighed og sige: “Vi har ikke noget at skjule, kom og se,” fortæller regeringen den samme historie, som er blevet gentaget af andre regeringer:

 

“Lad os se, om vi kan skyde skylden på de offentligt ansatte i stedet for de politiske ledere.” 

Opsummering: EU’s AI-forordning er en god reminder – til os alle

Når vi implementerer og fortolker EU’s AI Act – og andre forordninger i fremtiden – opfordrer jeg alle compliance-professionelle – og faktisk også borgere – til at huske på lovens formål:

 

At sikre gennemsigtighed, ansvarlighed, retssikkerhed og grundlæggende rettigheder for enkeltpersoner og organisationer.

 

Og for at sikre gennemsigtighed bør vi konsekvent tvinge lovgiverne og statslederne til at gå forrest som det gode eksempel ved at sikre – ja, du gættede det – gennemsigtighed.

 

Hvis vi ikke stiller spørgsmålstegn ved vores demokratisk valgte ledere, fejler vi som borgere. Uanset vores politiske overbevisning.  

 

Jeg kan ikke komme i tanke om ét eksempel, hvor det har fungeret at lede med en “gør, hvad jeg siger, og ikke hvad jeg gør”-tilgang. Vi må kræve mere af vores ledere.

 

Ellers vil ingen regulering kunne afhjælpe tillidskløften i et digitalt samfund, der udvikler sig med lynets hast.

Forstå EU’s AI Act på bare 5 minuter

Vil du forstå The Artificial Intelligence Act på et øjeblik?
Snup vores fact sheet gratis, så du altid har et overblik ved hånden.

Vi kontakter dig snarest

Udfyld formularen